Det krydstogtskib, der onsdag blev tilbageholdt i det franske Bordeaux på grund af et udbrud af opkastningssyge, har nu fået lov til at fortsætte sin rejse, rapporterer The New York Times.
Samtidig har de franske myndigheder fastslået, at udbruddet skyldes norovirus, et meget smitsomt virus der forårsager vinteropkast.
I alt har cirka 50 personer ud af de godt 1.700 ombordværende vist symptomer. En 92-årig mand er også død, men det er endnu uklart, om dødsfaldet har noget med udbruddet at gøre.
I en erklæring oplyser myndighederne, at isolation fortsat gælder for syge personer, når rejsen nu fortsætter. Ifølge planen skal skibet herefter anløbe Spanien.
Kilde: Aftonbladet.se








